Om mig

Jeg hedder Cicilia Inge Hauge og jeg er indehaver af Børnesundhedsplejersken v. Cicilia Terapi.  

Jeg er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har arbejdet både som intensiv sygeplejerske i Odense og som sygeplejerske til børn med mange forskellige diagnoser bl.a. børnepsykiatri , hjertesygdomme, ortopædiske sygdomme  henholdsvis på Sjælland, på Færøerne og I Grønland.

Jeg har gennem de sidste 30 år,  i mit virke som sundhedsplejerske, oplevet at der nu og i fremtiden er brug for alternativ viden og indsatsats for at få en moderne  dagligdag til at fungere bedst muligt.

Jeg har derfor taget forskellige efteruddannelser som i det etablererede  sundhedsvæsen kaldes alternativ, og som jeg betegner som “den naturlige vej”.

Mine efteruddannelser

  • Jeg er udannet Healings Massageterapeut og Babymassageinstruktør fra Nordlyscenteret i Silkeborg. 
  • Akupunktøruddannet  i Køge
  • Sanseinstruktøruddannelse fra  Ergoterapeut Kirsten Teichert i Nyborg
  • Biodynamisk kraniosakralterapeut  med speciale i børn hos Biodynamisk institut i Them
  • Børnesundhedsvejleder hos Sundhedsplejerske Annette Stradt  stifter af Æblebørn.

 

Som Biodynamisk kraniosakralterapeut og børnesundhedsvejleder kan jeg blandt andet hjælpe familier som har børn med

  • kolik
  • Kronisk diarre
  • forstoppelse
  • reflux
  • Hyppige infekrionssyfdomme
  • Søvnproblemer
  • Ernæringsproblemer
  • Overvægt og trivselsproblemer.

Jeg vejleder desuden i brug af vitaminer, homeopatisk medicin herunder Bachs blomster terapi.

Motivation

Jeg har gennem min tid som sundhedsplejerske ofte oplevet at den vejledning jeg kunne tilbyde familierne ikke helt rakte til at løse familiens problem.

Derfor har jeg valgt at videreuddanne mig indenfor alternative metoder og vil gerne gå hele vejen og benytte min viden og kunnen, som det  ikke er muligt at gøre i det etablerede sundhedssystem.

Som sundhedsplejerske med alternative efteruddannelser har jeg erfaring med at bringe viden ind i behandlingen fra begge verdener både i forhold til at behandle og til at forebygge sygdomme og mistrivsel.

Jeg har dyb respekt for min naturvidenskabelige uddannelse som sundhedspersonale  og er samtidig optaget af naturen og det individuelle menneskes egen kraft til at leve  og helbrede sit liv.

tilnat2

Cicilia Inge Hauge
Indehaver